Lenormand oplæg
Jeg har arbejdet med Lenormand kort siden 2021, hvor jeg deltog på de to kurser, som Jette Lilholm og Karin Sølby afholdt for første gang her i landet. Efterfølgende har jeg deltaget i alle Jette Lilholms kurser, og er således trænet af Jette.
Lenormand kortene er meget konkrete, og kan bruges til at få klarhed vedrørende job, bolig, parforhold, personlige forhold, ja næsten alt. Så er du i en situation hvor du har brug for klarhed, kan et oplæg måske være noget for dig. Et oplæg varer ca. 1,5 time hvor jeg her bruger det store oplæg – Grand Tableau. Du kan også få et kortere oplæg ca. 30 min. pr. tlf.
I dette system tolkes ikke intuitivt, som i tarot. Først når man er virkelig trænet og kender symboler, placeringer, de forskellige oplæg og ikke mindst er virkelig øvet i det største oplæg, Grand Tableau, kan man begynde at bruge sin intuition sammen med.
Der findes mange forskellige udformninger af Lenormand kort.
For tiden bruger jeg de smukke kort som udkom i år, designet af Jette Lilholm, som også har udgivet en tilhørende bog om Lenormand kortene, og systemets ophav, Madame Lenormand. I al beskedenhed kan nævnes, jeg har været med til at læse korrektur på bogen.
Både bog og kort kan købes hos Bog og Mystik, og hos Jette Lilholm.



